Har du nogensinde undret dig over, hvordan virksomheder får deres annoncer til at dukke op på Google? Det er ikke så svært, som det lyder. Og det er nødvendigt! I en tidsalder, hvor digitaliseringen er så fremherskende, er Google-annoncer ikke blot en valgmulighed, men et must for enhver virksomhed, der vil frem i verden og nå ud til sin målgruppe!

Men taber du pusten, når du forsøger at finde hoved eller hale i de forskellige Google-annoncetyper? Så læs med her, hvor vi giver et overblik over de mest gængse annonceformater, herunder fordele og ulemper ved dem hver især. Brug teksten som inspiration, opslagsværk eller som et springbræt ind i en verden, der kan tage din virksomhed til nye højder! Vi står naturligvis klar til at hjælpe.

Søgeannoncer – Ram de rette ord


Søgerannoncer på Google er betalte reklamer, der vises øverst på søgeresultatsiderne, når brugerne foretager søgninger, der er relateret til specifikke søgeord eller søgetermer. Annoncerne er målrettet mod at matche brugernes søgeforespørgsler og vises øjeblikkeligt, når en relevant søgning udføres.

Søgeannoncer består normalt af en overskrift, en beskrivende tekst og et link til annoncørens hjemmeside. Annoncørerne betaler kun, når nogen klikker på deres annoncer.

Fordele: Søgeannoncer vises øverst i Googles søgeresultater, når brugere søger efter specifikke søgeord. På den måde kan annoncøren målrette sin annonce direkte mod folk, der søger efter produkter eller tjenester.

Ulemper: Konkurrencen om topplaceringer kan være hård, hvilket kan føre til højere omkostninger pr. klik. Søgeannoncer kræver også en nøje analyse af søgeord og løbende optimering for at opnå gode resultater.

Displayannoncer – Synlighed er nøglen


Displayannoncer på Google er visuelle annoncer, der vises på websites, apps og andre onlineplatforme, som er en del af Googles Displaynetværk. Annoncerne består ofte af billeder, grafik/interaktive elementer eller videoindhold. Annoncerne kan målrettes mod specifikke målgrupper baseret på faktorer som interesser, demografi og adfærd.

Fordele: Displayannoncer er gode til at øge brandbevidsthed, tiltrække opmærksomhed og skabe interesse for produkter eller tjenester.

Ulemper: Da displayannoncer vises på forskellige websites, kan det være udfordrende at målrette annoncerne, og klikfrekvensen er typisk lavere end ved fx søgeannoncer. Displayannoncer kræver også løbende overvågning, så man ved, hvor de vises og med det undgår uhensigtsmæssige placeringer.

Videoannoncer – Væk opmærksomhed med noget levende


Videoannoncer på Google er reklamer, der leveres i videoformat og vises på forskellige Google-platforme som YouTube, Google Displaynetværk og partnerwebsteder. Videoannoncer giver annoncører mulighed for at engagere deres målgruppe ved at bruge dynamiske billeder, lyd og visuelle effekter. Annoncerne kan tilpasses i forskellige længder og stilarter, herunder in-stream annoncer, der vises før, under og efter YouTube-videoer samt displayannoncer, der fremhæver videoer på hjemmesider og apps.

Fordele: Videoannoncer er effektive til at formidle komplekse budskaber, opbygge brandbevidsthed og øge konverteringer ved at fange brugernes opmærksomhed med noget visuelt indhold. Med præcis målretning og mulighed for at spore resultater er videoannoncer på Google en vigtig del af moderne digital markedsføring.

Ulemper: Produktionen af kvalitetsvideoindhold kan være tidskrævende, og konkurrencen med andre videoer om seernes opmærksomhed kan være vanskelig. Omkostninger pr. visning kan desuden variere afhængigt af målgruppen og konkurrencen.

Shoppingannoncer – Synliggør produkter


Shoppingannoncer på Google er en effektiv måde for webshops til at fremvise produkter og tiltrække potentielle købere. Disse annoncer vises ofte øverst i søgeresultaterne, når brugere søger efter specifikke produkter eller produktkategorier.

Shoppingannoncer indeholder typisk et billede af produktet, produktets navn, pris og butiksnavn. Annoncerne giver brugerne mulighed for at få et hurtigt overblik over produktet, før de klikker på annoncen for at få flere oplysninger eller købe det direkte.

Fordele: Shoppingannoncen er særdeles effektiv til at generere trafik og konverteringer for onlineforhandlere og hjælper med at målrette mod potentielle kunder, der allerede er interesserede i de produkter, de tilbyder. Shoppingannoncer viser produkter fra en webshop i søgeresultaterne med billeder, priser og butiksnavigation. Dette gør det nemt for brugerne at sammenligne produkter og priser.

Ulemper: Oprettelsen af et produkt-feed og vedligeholdelse kan være kompleks. Konkurrencen inden for e-handel er også hård, hvilket kan føre til højere klikomkostninger.

“Ny” dreng i klassen omfavner det hele


Slutteligt komme vi ikke uden om Performance Max, som er en avanceret annoncekampagnetype på Google Ads, der er designet til at maksimere annoncørens resultater på tværs af flere Google-netværk og platforme. Med Performance Max kan annoncører effektivt målrette mod forskellige målgrupper og optimere for flere målkriterier som konverteringer, omsætning eller app-installationer.

Performance Max bruger maskinlæring og automatisering til at levere annoncer til Google-søgning, Displaynetværket, YouTube eller Gmail. Dette giver annoncører mulighed for at nå ud til en bred vifte af brugere og potentielle kunder på tværs af forskellige digitale kanaler og enheder. Værd at bemærke er dog, at denne annoncetype ikke kan ændres i, når først den kører, hvilket kan gøre den mindre attraktiv for nogle typer virksomheder.

Performance Max gør det dog nemt at administrere og optimere annoncer ved at kombinere flere annonceformater og muligheder for målretning i en enkelt kampagne. Dette hjælper annoncører med at opnå bedre resultater og øge deres synlighed på en effektiv måde.


Uanset, hvilken annonce-type du gerne vil kaste dig over, står vi som sagt naturligvis klar til at hjælpe! Læs mere her eller kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud >