Opnå større rækkevidde med dine LinkedIn-opslag
Algoritmen på LinkedIn ændrer sig hele tiden. Det kan derfor være en videnskab at gennemskue, hvordan man påvirker algoritmen positivt, så man oplever bedre performance på LinkedIn.
Undersøgelser viser, at det er tid til at ændre din strategi på LinkedIn, hvis du vil opnå succes med dine opslag. Her præsenteres en række forskellige tiltag, du kan skrive dig bag øret for at opnå en større rækkevidde med dine opslag:
- Brug en såkaldt ”scroll stopper” i dit opslag. Det kan være et billede, en video eller slides, som fanger folks opmærksomhed.
- De første tre linjer af din tekst skal være fængende, så folk klikker på ”se mere”. Det resulterer ofte i en større rækkevidde.
- Opslag bør være mellem 1200-1600 anslag, da det forlænger tiden, folk bruger på dit opslag. Det svarer til 15-20 linjer. Det kan lyde af meget, men vigtigst er, at indholdet er relevant.
- Brug tags, men gør det af den rette grund. Undgå at tagge mere end 15 personer eller virksomheder i ét opslag. Hvis taggede folk eller virksomheder ignorerer dit opslag, vil det hæmme rækkevidden af dit opslag. Tag derfor personer eller virksomheder, der kan finde på at kvittere med et like eller en kommentar.
- Brug 3-5 hashtags. Det vil øge rækkevidden på dit opslag med 20%.
- Bliv på LinkedIn, efter du har postet. Du skal ikke poste dit opslag og forsvinde fra LinkedIn. Du skal blive på LinkedIn et par minutter og interagere med andre opslag fra dit netværk. Husk at respondere på de første kommentarer på dit opslag.
- Del opslaget og kommenter fra din personlige profil. Deling af et opslag med en kommentar øger rækkevidden betydeligt.
Endelig er det værd at bemærke, at så længe du laver relevant og godt indhold til din LinkedIn, vil dit netværk formentlig også respondere på det. På den måde vil du – med godt indhold – nå langt ud med dine budskaber.
Interaktion øger rækkevidden
De nye undersøgelserne afslører, hvad de forskellige interaktioner giver af ekstra visninger af dine opslag.
Interaktionsværdierne lyder iflg. rapporten:
- Reaktion (like, hyld, mm.) = 1 ekstra visning
- Læs mere = 4 ekstra visninger
- Del = 7 ekstra visninger
- Kommentar = 12 ekstra visninger
Endelig er det den første interaktion, der vægtes højest. Så - måske skal du genoverveje din egen adfærd på LinkedIn, hvis du vil hjælpe folk med at øge rækkevidden på deres opslag?
Skal vi hjælpe dig med at lave godt indhold til din LinkedIn-profil og bidrage til, du når bredere ud med dit indhold og med det øger kendskabet til din virksomhed?
Kontakt os allerede i dag >